| Det er ønsket at skabe danseforestillinger,
hvor forskellige kulturer mødes. Mødet præges af gensidig
forståelse for hinandens danse - bevægelse i tid og rum.
Et billede på den kunstneriske vision
for Yggdrasil Dance Ensemble er træet Yggdrasil fra den nordiske
mytologi, hvis rødder symboliserer jordens folk, der har hver sin
kultur og dermed hver sin rod. Alle kulturerne samles og påvirkes
af hinanden i træstammen, hvorefter de videre forgrener sig i nye
fusioner og danner nye kulturer.
Håbet er i fællesskab at skabe
nye fusioner for koreografi og dans og ikke mindst - i unikke øjeblikke
– at føde et nyt sprog.
Det er målsætningen at skabe
en platform, hvor udvekslingen foregår i respekt for hinandens udtryk.
Vi er i denne type projekter pionerer, og der lægges stor vægt
på, at udvekslingen foregår med et fælles perspektiv
og i en global dialog.
Der vil under arbejdet forekomme misforståelser,
såvel moralske som værdimæssige. Derfor er det vigtigt,
at vi træder varsomt, og at et samarbejde fortrinsvis foregår
med kunstnere, som har samme uddannelsesniveau.
Kunstnerisk leder
Birgitte Bauer-Nilsen har siden 1989 skabt
forestillinger, givet workshops og forsket i rituelle og traditionelle
danse i Indonesien, Kina, Indien og Afrika |