JEG
DANSER ALDRIG SELV
Jazzpianisten Niels Lan Doky har for første
gang skabt musik til en danseforestilling. Og det har han ikke
fortrudt.
Af Kjeld Frandsen
Berlingske Tidende, 4. sek.
Fredag, den 21. juni 2002 |
|
"Jeg kan mærke, jeg bliver afhængig af det. Så
jeg bliver vist nødt til at gå ind i nogle flere danseprojekter."
Den 38-årige pianist og komponist Niels Lan Doky, som siden sin
tidlige ungdom har været aktiv på den internationale jazzscene,
og som i mere end en halv snes år har været bosat i Paris,
er kommet til København for at være medspiller i danseforestillingen
"Sommerfuglen". Koreograf er Birgitte Bauer-Nilsen.
"Vi gik i gymnasiet sammen, og jeg har løbende haft kontakt
med hende, men vi har aldrig tidligere arbejdet sammen," fortæller
Niels Lan Doky. "Hun blev meget interesseret i min musik, da jeg
begyndte at blande forskellige kulturer, først og fremmest med
CDen "Asian Sessions", og det var hende, der tog initiativ
til samarbejdet."
Birgitte Bauer-Nilsen er lektor i dans i Stavanger i Norge og har i
forbindelse med sit arbejde været i Tanzania, hvor hun har haft
lejlighed til at opleve rituelle stammedanse, heriblandt de urgamle
frugtbarhedsdanse.
Det gav ideen til forestillingen "Sommerfuglen", der elementært
sagt handler om mødet mellem mand og kvinde i tre forskellige
kulturer - og - nok så væsentligt - om mødet mellem
de tre kulturer. Tre par dansere - fra henholdsvis Tanzania, Vietnam
og Danmark - er på scenen, og dertil kommer seks musikere.
"Birgitte udarbejdede en drejebog, og den gav mig straks ideer
til musikken. Det harmonerede godt med det, jeg havde beskæftiget
mig med i den senere tid. Så jeg indspillede nogle råskitser
og sendte til Birgitte, og så blev der justeret og udvalgt, så
det passede til handlingsforløbet. Det er frugtbarhedsdanse fra
de tre kulturer, blandt andet den tanzanianske "Sindinba"
og den danske "Brudevals", der sætter historierne i
gang." oprindeligt var det meningen, at færdigindspillet
musik skulle ledsage danserne, men på et tidspunkt opstod ideen
hos producenterne bag forestillingen og festivalen Dancin' World 02,
at musikerne skulle med på scenen.
"Jeg kan forstå, at det er usædvanligt inden for dansens
verden - og det er det også for min," siger Niels Lan Doky.
"Det er noget af et eksperiment. Der er nogle fastlagte afsnit
og sekvenser med helt klare rammer. Men når musikere og dansere
er sammen - og der er en strategisk sceneplan, så der er visuel
kontakt - så bliver der plads for improvisation. Det bliver i
jazzens ånd, men på en helt anden og ny måde."
Ud over Niels Lan Doky ved flyglet rummer ensemblet tre percussionister,
Maulidi fra Tanzania, Xavier Desandre-Navarre fra Frankrig og Flemming
Nilsson fra Danmark, samt bassisten Jesper Bodilsen og den ungarske
keyboardspiller Emil Spanyi. "Jeg prøvede i går at
spille sammen med danserne, og jeg følte det på samme måde,
som når jeg akkompagnerer en jazzsolist. Altså gensidig
improvisation. Der er nogle følelser, man sender ud og får
igen. Her foregår det med øjenkontakt, og det er uvant
for mig, for jeg er vant til at lukke øjnene, når jeg spiller.
Det er også helt nyt for mig at arbejde med et kropsligt udtryk.
Jeg danser aldrig selv, og jeg har aldrig opsøgt dansens verden,
som jeg kender ufatteligt lidt til. Men jeg blev utrolig glad, da jeg
i går for første gang oplevede, hvad danserne havde fået
ud af min musik. Jeg havde slet ikke ventet, jeg ville blive så
rørt." "Kontrasterne mellem de tre kulturer og de tre
kropssprog er tydelige," pointerer Niels Lan Doky. "Og så
er der sammensmeltningen og vekselvirkningen. For eksempel når
de vietnamesiske dansere begynder at lave de afrikanske bevægelser,
og afrikanerne begynder at lave de asiatiske. Det er både effektfuldt
og værdifuldt. Det handler om universelle fornemmelser og følelser.
Man behøver ikke at have noget forhold til dans for at få
noget ud af det. Jeg har heller aldrig ment, at man skulle være
jazz-connaisseur for at finde ud af den jazzmusik, jeg spiller. Så
det harmonerer så godt med mine værdinormer." interessant
nok er samarbejdet med Birgitte Bauer-Nielsen ikke det eneste multimedie-projekt,
som Niels Lan Doky på det seneste har været involveret i.
Han har leveret musik til en udstilling, som den franske fotograf Yann
Arthus Bertrand har skabt under konceptet "En tilstandsrapport
over Jorden", og han har indspillet et par CDer, der skal ledsage
forfatteren og filosoffen Helen Eriksens bog "Frugttræsstrategien",
som udsendes på både dansk og engelsk.
"Deruover bruger jeg en masse tid på min trio, som hedder
Trio Montmartre, og som netop nu har meget stor succes i Japan. Vi har
indspillet en CD med franske sange og en CD med italienske sange. Og
japanerne er meget begejstrede for de rendyrkede koncept-plader, så
en ny - med spanske sange - er på vej. Og så er det ikke
noget ubetydeligt faktum, at jeg er dansk, og at jeg har kendt Kenny
Drew. De sidste 15-16 år han levede, var han den bedst sælgende
og mest populære jazzartist i Japan. Men jeg er glad for udfordringen
med de europæiske sange, og jeg bruger en stigende mængde
af energi - dels på at finde værkerne og dels på at
arrangere dem - og så øve dem og indspille dem."
Men lige nu handler det om "Sommerfuglen", der - som det hedder
- er "work in progress", hvilket indebærer, at stykket,
der nu varer 45 minutter, skal udvikle sig og kulminere med en forestilling
på 75 minutter under festivalen "Images of Asia" i 2003.
Birgitte Bauer-Nilsen, der har håndplukket danserne i deres respektive
hjemlande, ser frem til en udvidet udgave, hvor der kan blive endnu
mere plads til kærlighedsdramaet - med tiltrækning, frastødning,
jalousi og hævn, og så lægger hun ikke skjul på,
at hun er utrolig glad for Niels Lan Dokys musik.
Hvad: "Sommerfuglen" en danseforestilling
af Birgitte Bauer-Nilsen og Niels Lan Doky.
Hvor: Kanonhallen
"Dancin' World 02". Hvornår: 27.-29. juni 2002 kl. 20.00.
Hvordan: Billetter i Kanonhallen
eller på BilletNet: 120 kr.
Kulturmøde
på dansefødder
Til alle tider - og i alle kulturer - har mænd og kvinder
mødt hinanden. Og til alle tider har man fortalt om det
i dans.
I forestillingen "Sommerfuglen" mødes par fra
Danmark, Tanzania og Vietnam omkring deres forskellige landes
kurtiserings- og
frugtbarhedsdanse.
Af Lone Nyhuus
Jyllands Posten
Torsdag, den 20. juni 2002 |
|
Fødderne hamrer i gulvet, og smilene
er store. Det samme er energien.
Udadvendt, stærk - og direkte henvendt til danserne fra det andet
køn. Uden generthed eller udenomssnak siger dansen: "Jeg
er mand, og du er kvinde, og jeg vil have dig".
Sindimba hedder dansen. Oprindeligt beregnet til at blive danset i landsbyen
i Tanzania og vare de fire dage, det tager at fejre, at landsbyens drenge
og piger er kommet hjem fra deres indvielsesritual ude i campsene. Det
fejres, at de er blevet mænd og kvinder!
I forestillingen "Sommerfuglen" danses den på 10 minutter,
men det er nok til at vise, at danserne, vietnamesiske Ha Le Minh og
Phong Nguyen Hong, tanzanianske Aloyce Makondo og Maureen Mvuoni og
de danske Lars Bjørn og Line Larsen-Ledet, ikke kun er dansere,
men også mænd og kvinder. På samme måde som
man er det nede i landsbyen i Tanzania.
Rejst i 10 år
»Dernede kender alle dansen,« fortæller koreografen
Birgitte Bauer-Nielsen, der igennem 10 år har rejst over hele
verden for at forberede forestillingen om, hvordan mænd og kvinder
i forskellige kulturer viser deres interesse for hinanden.
»Forskellige kulturer har forskellige måder at udtrykke
sig på. Men vi har det hele inden i os. Alle udtrykkene. Det er
bare kulturen, der får os til at sætte nogle bestemte følelser
forrest.«
Hvor dansen - og forholdet mellem kønnene - i Tanzania er meget
direkte og utilsløret, har dansen i Vietnam et mere indadvendt
og legende udtryk. Her fortælles der fortrinsvis med overkroppen
og armene, og for kvindens vedkommende med en vifte - som hun hele tiden
gemmer sig koket bag.
Florlet dans
Og når der skal illustreres kærlighed mellem kønnene,
er det meget fint, florlet og fyldt med symbolik; for eksempel når
det fortælles, hvordan manden og kvinden bygger et hus sammen:
Med perfekt spejlede og yndefulde bevægelser samler manden og
kvinden sand op fra jorden. Bid for bid bliver deres hus bygget, indtil
deres hænder og arme har vist både de lodrette vægge
og det skrånende tag. Kontrolleret til det mindste fingerstrit
og helt synkront: Her er manden og kvinden helt ligeværdige.
Manden fører
Som den danske dans har man valgt den gamle brudevals. Og den har mange
symbolske lag i sig:
»Det er manden, der fører og beskytter kvinden med armen,
som han lægger rundt om hendes ryg,« mener danseren Lars
Bjørn, der i forestillingen danser brudevalsen sammen med Maureen
Mvuoni fra Tanzania. En opgave, der tvinger ham til at tænke en
ekstra gang over dansens egen fortælling.
»Kvinden kan selvfølgelig påvirke mig og de valg,
jeg tager i dansen. Men det er altså manden, der fører.
Det er en fantastisk oplevelse at danse den med Maureen. Vi har øjeblikke,
hvor det ikke handler om, hvor forskellige vi er, men om, hvor vi kan
mødes.«
Langt over fnisegrænsen
Hvor danske Lars Bjørn og Maureen Myuoni fra Tanzania mødes
i vores kulturs gamle snurredans, der nu er blevet til brudevalsen,
står Ha Le Minh fra Vietnam og Aloyce Makondo fra Tanzania over
for hinanden i Sindimba'ens direkte seksuelle konfrontation. Kraftige
hop ned i gulvet og energiske bevægelser med mellemgulvet lader
ikke nogen i tvivl om, hvad der er på færde.
De første par gange var Ha Le Minh da også ved at fnise
sig selv i stykker, mens hun udførte bevægelserne. Det
var langt over hendes grænser.
Når hun viser den nu - efter tre ugers tilvænning - er det
med en stolthed og en jordforbindelse, der er meget langt fra det glatte
udtryk, som hendes klassiske og stilrene vietnamesiske tradition ellers
har bygget ind i hendes krop. Der er kun et lille fnis før og
efter dansen. For Ha Le Minh er først og fremmest danser. Og
som danser kan hun både udtrykke sig på vietnamesisk, tanzaniansk
og dansk.
Mødes som dansere
»Vi kommer fra forskellige kulturer, snakker forskellige sprog.
Men vi er også dansere, og det er som dansere, vi mødes,«
siger Lars Bjørn og fortsætter:
»Når vi arbejder sammen, bliver jeg mindre og mindre interesseret
i den forskel, der er mellem os. I begyndelsen var jeg sammen med to
vietnamesere og to fra Tanzania. Nu er jeg sammen med nogle mennesker.
Og fordi vi har tilladt os selv at bruge tid på at mødes,
har vi fundet ud af, at vi har meget tilfælles. Vi skaber noget
sammen. Og det er hverken fra Vietnam, Danmark eller Tanzania.«
Sommerfuglen opføres i Kanonhallen i aften, fredag og lørdag
kl. 20.00. Ud over de seks dansere medvirker komponisten Niels Lan Doky
med et internationalt sammensat orkester. Forestillingen er et "work
in progress" og vises i sin endelige form på "Images
of Asia 2003".
Sommerfuglen:
De danser kærligheden
To afrikanske, to danske og to vietnamesiske dansere
har lært hinandens kærlighedsdanse i koreografien
af Birgitte Bauer-Nilsen med musik af Niels Lan Doky.
En rytme høres fjernt og kommer nærmere. Råb
høres. En sort kvinde står over for en hvid mand,
deres hænder følges, udforsker hinanden, men mødes
ikke.
Af Kirsten Nilsson
Politiken 21 juni 2002, Fredag side 28
|
|
Vietnamesisk
kvinde over for sort mand. Seks dansere i alt - to fra Danmark, to fra
Vietnam og to fra Afrika.
Rytmerne bliver hurtigere. Trommeslageren har tre trommer af dyrehud.
Danserne tramper og danser i ring. Danserne råber med tungerne
ude af munden og pifter. Selv om danserne har trænet hele dagen,
er der overskud til at smile. Op ad væggen står et klaver
og minder om, at danserne træner i Danmark, selv om den dans,
de lige nu øver, hedder Sindimba, en traditionel afrikansk dans.
Under dansen dannede unge mænd og kvinder oprindeligt par, og
der er stærkt erotiske bevægelser i hofterne, man ikke normalt
forbinder med en koreografi på en scene.
Koreografien hedder 'Sommerfuglen' og er den eneste i årets række
af danseforestilllinger under titlen Dancin' World på Sommerscene2002,
som er af en dansk koreograf. Men Birgitte Bauer-Nilsen, som koreografen
hedder, har rejst verden rundt og studeret kærlighedsdanse, eller
kurtiseringsdanse, som de korrekt hedder. Danse, som ritualiserer mødet
mellem mand og kvinde. Og det studie er nu blevet til en forestilling.
»Forestillingen kombinerer de tre kulturers kurtiseringsdanse.
Danserne har derfor måttet lære hinandens bevægelser.
Og der er langt fra de små bevægelser i vietnamesisk dans
til den formelle brudevals og til den direkte og seksuelt betonede afrikanske
dans«, forklarer Birgitte Bauer-Nilsen efter dagens træning.
Hun finder dansene interessante, fordi de fortæller om forholdet
mellem kønnene i de forskellige kulturer.
»I Afrika er der fuld øjenkontakt, og man danser i en gruppe
og bærer tørklæder, der fremhæver hofterne.
Brudevalsen er en pardans, hvor man har en smule kropskontakt og kun
lige kan have øjenkontakt. Det ser harmonisk ud, men det er manden,
som fører. Den vietnamesiske dans er meditativ og indadvendt,
og danserne vil sjældent have øjenkontakt«, siger
Birgitte Bauer-Nilsen, som fortæller, at det har været grænseoverskridende
for eksempel for de vietnamesiske dansere at lære den pågående
afrikanske dans.
For Birgitte Bauer-Nilsen er ambitionen at vise det positive kulturmøde,
hvor parterne er ligestillede. Alle danserne er professionelle og omtrent
lige dygtige, så ingens dans er underordnet de andres.
Musikken er af Niels Lan Doky, der har en vietnamesisk far, og man vil
undervejs opleve et stykke vestligt musik, et stykke afrikansk og et
stykke vietnamesisk, som smelter sammen til sidst.
»Man kan synes, at det er underligt, at danserne ikke bare skal
danse deres egen dans, som de er gode til, men vi håber, at vi
ved at blande kulturenes udtryk når frem til et nyt udtryk, som
siger publikum noget«, forklarer Birgitte Bauer-Nilsen, der mener,
at man som tilskuer ubevidst kopierer dansens bevægelser og derfor
oplever at bruge nye sider af sig selv blot ved at se dansen.
Koreografien er såkaldt 'work in progress' - det vil sige, at
danserne vil mødes til næste års Dancin' World-festival
og videreudvikle og udvide forestillingen. Fakta: Sommerfuglen
Koreograf Birgitte Bauer-Nilsen. Live musik af Niels Lan Doky. Spiller
27., 28. og 29. juni kl. 20 i Kanonhallen. Billetter via Billetnet
tlf. 7015 6565 via Kanonhallen på telefon 35 43 20 21. Billetpris
120 kr.
Billedtekst:
PARRINGSDANS. Koreografen Birgitte Bauer-Nilsen har rejst verden rundt
og studeret kærlighedsdanse. Det studie er nu blevet til en
forestilling. - Foto: Niels Lehmann
Politiken
8 juni 2002, Politiken PLUS side 6
Oplev en dansende verden, cirkusanarki og en dansk prins fra Kronborg,
når sommeren kommer.
Sammen med Københavns Internationale Teater inviterer Plus
til otte dansearrangementer, skuespil og tre moderne cirkusforestillinger.
Af
Michael Bo
[...]
Med 'Sommerfuglen' er vi hjemme igen. Birgitte Bauer-Nilsen
koreograferer, og Niels Lan Doky har komponeret musikken, og
de 12 dansere og musikere er fra Vietnam, Tanzania og Danmark.
I 'Kærlighed og transformation' bliver kurtisering og
kærlighed sat på spidsen i en frugtbarhedsdans mellem
tre kontinenter.
[...] |
|
|
