Siku Aappoq / Isen Smelter

Siku Aappoq / Isen Smelter i Grønland 2015.

En performativ, interkulturel installation udviklet i mødet mellem skandinaviske og grønlandske kunstnere.

 

Koreograf: Birgitte Bauer-Nilsen. Dansere: Thomas Johansen, Alexander Montgomery-Andersen. Musik: Carsten Dahl. Vokal: Aviaja Lumholt. Lysdesign: Jesper Kongshaug. Scenografi og installation: Marianne Grønnow
 

Omdrejningspunktet for Siku Aappoq / Isen Smelter er bevidstheden hos henholdsvis grønlændere og skandinavere om konsekvenserne af den smeltende is i relation til de globale klimaforandringer. Hvilket forhold har de to kulturer til overlevelse, oversvømmelse, kaos/drift og nye muligheder?

Naturens gang og menneskets eksistens og adfærd er i bevægelse. Der sker en åbning mod noget nyt - i evig forandring. Dette udtrykkes abstrakt, metaforisk, ja metamorfosisk gennem en simplificering af udtrykket, der bærer præg af noget tidløst og universelt: et varsel om et snarligt skifte. Der opstår en ubalance i mennesket og i isbjerget, som udmøntes i en dialog imellem de to. Det organiske i naturen og mennesket er pludselig ét! Vi er som en spiral i det yderste led, og vi vil langsomt bevæge os ind i orkanens øje. Isens hvide farve fremstår i flere nuancer og forskellige formationer såsom blok, krystaller, og isflager for til sidst at blive forvandlet til vand.

Danserne, Alexander Montgomery-Andersen fra Grønland og Thomas Johansen fra Norge, er både et isbjerg, der smelter, og en metafor for eksistensen og adfærden, som materialiseres i det kropslige. Følelser som overlevelse, uro, vrede og samhørighed bliver sat i spil. Dette gav genlyd i Grønland, da inuitterne er tæt forbundet til naturen, og de ser ikke en skillelinje mellem naturen og mennesket, fordi naturen også har en sjæl kaldet ”Sila”.

Musikken er komponeret af komponist og musiker, Carsten Dahl, som spiller samtlige instrumenter, og den grønlandske sanger, Aviaja Lumholt, giver installationen autenticitet, da vokalen er inspireret af fangernes sange og shamanens lyde. Musikken er en blanding af reallyde, live electronics og originale fangersange fra Grønland. Kompositionen er sagte som is, men med en gletsjers kraft. Aviajas sang bliver en metafor for isbjergets sjæl/lyd og den ubalance i naturen, som bjerget er en del af.

Installationen skabes af billedkunstner, Marianne Grønnow, og er udformet som en hvid transparent krystal af organza. En udveksling finder sted mellem musik, dansere og installation. Installationen nøjes ikke med at teatralisere kunstoplevelsen, den ritualiserer den. Der udspiller sig et rumligt iscenesat forløb med tre faser: adskillelse, transition, inkorporation.

Isen Smelter blev opført på Katuaq i Nuuk og på Kunstmuseet under PSI 2015. Der blev holdt forelæsning og artist talk i forbindelse med opførelsen. Et forskningsprojekt knytter sig til den performative installation i samarbejde med Institutt for musikk og dans, Universitet i Stavanger.

Støttet af: Knud Højgaards Fond og NAPA/Nordens Institut i Grønland, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfonds internationale udvalg for scenekunst.

Turné: I juni og august 2016 turnerede Isen Smelter i Norden: Marienhamn, Thorshavn, Ilulissat, Sisimiut, Reykjavik og København.

Turneen blev støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Nordisk Kulturfond.

Afrapportering