Siku Aappoq / Isen Smelter
Siku Aappoq / Isen Smelter i Grønland 2015.
EN INTERKULTUREL PERFORMANTIV INSTALLATION OM MENNESKERS FORHOLD TIL IS
Koreograf: Birgitte Bauer-Nilsen. Dansere: Thomas Johansen, Alexander Montgomery-Andersen. Musik: Carsten Dahl. Vokal: Aviaja Lumholt. Lysdesign: Jesper Kongshaug. Scenografi og installation: Marianne Grønnow
Omdrejningspunktet for Siku Aappoq / Isen Smelter er bevidstheden om konsekvenserne af den smeltende is i relation til de globale klimaforandringer hos henholdsvis grønlændere og skandinavere. Hvilket forhold har de to kulturer til overlevelse, oversvømmelse, kaos, drift og nye muligheder?
Et varsel om et snarligt skifte er tidløst og universelt, og i dag er både naturen og mennesket i forandring – og måske ude af balance? I denne performative installation indgår mennesket og isbjerget i en sanselig dialog, og det organiske i naturen og mennesket forenes. Vi er som en spiral i det yderste led, og vi vil langsomt bevæge os ind i orkanens øje. Vi ser isens hvide farve i alle dens nuancer og forskellige formationer såsom blok, krystaller og isflager. Og i yderste konsekvens transformeret til vand.
Danserne Alexander Montgomery-Andersen fra Grønland og Thomas Johansen fra Norge er både isbjerget, der smelter, og en metafor for eksistensen og adfærden, som materialiseres i det kropslige. Følelser som overlevelsestrang, uro, vrede og samhørighed bliver sat i spil. Dette gav genlyd hos publikum i Grønland, da inuitterne er tæt forbundet til naturen. De ser ikke en skillelinje mellem naturen og mennesket, fordi naturen også har en sjæl kaldet ”Sila”.
Musikken er skabt af komponist og musiker, Carsten Dahl, som spiller samtlige instrumenter. Den grønlandske sanger, Aviaja Lumholt, giver installationen autenticitet, da vokalen er inspireret af fangernes sange og shamanens lyde. Musikken er en blanding af reallyde, live electronics og originale fangersange fra Grønland. Kompositionen er sagte som is, men med en gletsjers kraft. Aviajas sang bliver en metafor for isbjergets sjæl og lyd og den ubalance i naturen, som bjerget er en del af.
Installationen er skabt af billedkunstner Marianne Grønnow og er udformet som en hvid transparent krystal af det sarte stof organza. En udveksling finder sted mellem musik, dansere og installation. Installationen fungerer som et ritual i tre faser: adskillelse, transition, inkorporation.
Isen Smelter blev opført på kulturhuset Katuaq i Nuuk og på Nuuk Kunstmuseum under PSi (Performance Studies international) i 2015. Der blev holdt forelæsning og artist talk i forbindelse med opførelsen. Siku Aappoq har været på turné i Nordens Kulturhuse, i Grønland og i Danmark på højskoler og spillesteder for at skabe debat i 2016/17. Sideløbende med installationen udfolder Birgitte Bauer-Nilsen også temaerne i et forskningsprojekt i samarbejde med Fakultet for Utøvende Kunstfag, Universitet i Stavanger og Universitetet i Cambridge.
Støttet af: Knud Højgaards Fond og NAPA/Nordens Institut i Grønland, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfonds internationale udvalg for scenekunst.
Turné: I juni og august 2016 turnerede Isen Smelter i Norden: Marienhamn, Thorshavn, Ilulissat, Sisimiut, Reykjavik og København.
Turneen blev støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Nordisk Kulturfond.
