Tide of Darkness

”Tide of Darkness / Oversvømmelse” er den sidste del af trilogien og er skabt i samarbejde med kunstnere  fra Grønland og Skandinavien. I de to første forestillinger har vi taget udgangspunkt i mødet med de oprindelige folk. I ”Tide of Darkness” inddrager vi også en litterær vinkel. Vi har ladet os inspirere af Virginia Woolf’s roman ”Bølgerne”. ”Tide of Darkness” indeholder ligesom romanen 4 personer/stemmer, hvis kommunikation og relationer skildres som metaforer for bølger. De fire danseres sammenflettede kroppe opløses og danner nye mønstre undervejs, det er som bølgen/oversvømmelsen, der konstant bevæger sig.

Der vises en symbolsk samhørighed mellem menneske og bølge. Hvad kan vi lære af bølgen i relationen til hinanden, og har vi et fælles sprog? Stykket kan læses som en allegori om klimaændringerne, det stigende havniveau og vores udfordringer i mødet med det. Musikken er komponeret for orgel og består bl.a. af lyden af bølger fra piberne på orgelet og de fire stemmer. 

Virginia Woolf’s poetiske sætninger:

”Noget er uigenkaldelig sket: Der er blevet kastet en ring på vandene. En lænke binder os. Vi kommer aldrig til at flyde frit igen. Men nu brydes ringen. Nu flyder strømmen. Nu styrter vi afsted endnu hurtigere end før. Nu stiger de lidenskaber, som lå på lur dernede i det mørke vildnis, som gror på bunden og dundrer mod os med deres bølger.”
Virginia Woolfs, Bølgerne, 1931.

”I mit øjebliks fredfyldthed, i mit øjebliks tilintetgørende tilfredsstillelse, har jeg hørt tidevandets sukken, når det ruller ind, når det trækker sig tilbage, helt ud på den anden side af denne klare lyskreds, denne trommen af blindt raseri.  Jeg har erfaret et øjebliks kolossal fred. Måske er det, som er lykke.”
Virginia Woolf, Bølgerne, 1931.

Den flydende bølge skabes ved hjælp af lysdesignet og de transparente ”vandlige alge” -kostumer, der kan få danserne til at ligne én sammen hængende bølge, én sammenhængende, flydende krop. En krop, der forandres af bølgen/oversvømmelsen.